Med beliggenhed på en 2.837 m2 stor grund på Per Knoldsvej i Blåvand bliver det ikke meget bedre! Her får du et pænt og velholdt poolhus i 2 plan på ikke mindre end 284 m2 med udsigt til Vesterhavet fra 1. sal og med rigtig god udlejning.
Fra entreen kommer man ind i et stort lyst køkken alrum med masser af plads til den store familie. Alrummet ligger i åben forbindelse med en hyggelig stue med brændeovn og udgang til terrassen. I stueetagen er der også et billiardbord hvor familien og gode venner helt sikkert kan tilbringe mange sjove timer.
Her er desuden et praktisk bryggers samt to badeværelser, hvoraf det ene ligger i forbindelse med den store poolafdeling. Poolafdelingen byder udover swimmingpoolen også på en stor standvandspa og sauna.
Skulle man få lyst til lidt motion er her også et lille motionsrum med tilhørende hygge-stue.
På 1. sal er der ikke mindre end 5 hyggelige værelser og en hyggelig stue med kig til det skønne Vesterhav. Heroppe er det også et badeværelse så man slipper for turen ned af trappen.
Udenfor er der en herlig lukket solterrasse som skærmer for vestenvinden og indbyder til både sol- og grill hygge. Fra huset er der kun en ganske kort gåtur til den skønneste sandstrand og her er heller ikke langt til den nærmeste indkøbsmulighed.
Et rummeligt fritidshus hvor der er masser af muligheder for både at nyde ferier og fridage men også et hus, som egner sig rigtig godt til udlejning.
Vi glæder os til at fremvise dette rummelige fritidshus til jer!