Navervej 29, 6800 Varde

Dejlig stor villa med 442 m2 lagerhal - tæt på skole og indkøb

Drømmer I om en rummelig villa og plads til at drive virksomhed eller pleje jeres pladskrævende hobbyer? Så er denne ejendom i Varde helt perfekt for jer. På den 2.429 kvadratmeter store grund er der både en velindrettet etplansvilla, en nem, solrig have, en dobbeltgarage og en 442 kvadratmeter lagerhal, som er godkendt til erhverv. Som en ekstra bonus ligger ejendommen tæt på Sct. Jacobi Skole, Brorsonsskolen, supermarkeder og offentlig transport.

Boligen er fordelt på 261 velholdte kvadratmeter og byder på en rigtig gennemtænkt planløsning. Her får I intet mindre end to stuer, et hyggeligt køkken-alrum, fire værelser og to badeværelser, hvoraf det ene har spabad. Herudover får I et bryggers og et gæstetoilet.

De fire soveværelser og husets spisestue har alle trægulve fra 2014. Spisestuen ligger i åben forbindelse med opholdsstuen, som har en hyggelig TV-krog, brændeovn og udgang til havens solrige terrasse.

Lagerhallen byder på toilet og flere disponible rum. Rummene kan eksempelvis indrettes til kontor, pakkerum eller køkken. Der følger også
en stor indkørsel med gode solkroge og plads til mange biler med i købet.

Vi slutter af med beliggenheden, som bestemt heller ikke fejler noget. Der afgår busser lige ude på Nordre Boulevard, og kun 600 meter fra hoveddøren afgår togene regelmæssigt fra Boulevarden Station. Endnu tættere på ligger Rema 1000 og Lidl - og med to gode skoler og daginstitutioner i kort cykelafstand, er beliggenheden utrolig bekvem for børnefamilien.

Flytter I ind i denne villa, kan I kort og godt få et skønt, rummeligt hjem og samtidig få plads til at drive virksomheden fra egen hjemmeadresse.

EVENTUEL BYTTE MED MIINDRE VILLA I VARDE BY, ELLER SOMMERHUS VED HENNE STRAND.