Klintingvej 130, 6854 Henne

Idyl, funktionalitet og fantastisk beliggenhed

Klintingvej 130 er opdateret ad flere gange, så ejendommen fremstår fuldkommen moderne og funktionel, samtidig med at det oprindelige udtryk er virkelig velbevaret. Med små 2,6 hektar jord har du mulighed for at holde et par heste, og med Blåbjerg Plantage som din nærmeste nabo har du de fineste ridestier lige uden for døren.
I 2001 blev huset gennemrenoveret. I hhv. 2002 og 2005 blev stråtaget udskiftet. Alt står nymalet inden døre, og her er sågar både solceller og jordvarme til at forsøde budgettet.
Huset er i stueplan indrettet med et indbydende opholdsmiljø, hvor stue og køkken-alrum ligger i åben forbindelse, og hvorfra der er udgang til terrasser på begge sider af huset med både sol og læ. Her er desuden to badeværelser, et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter samt tre værelser. Disse suppleres af førstesalen, der for nuværende er disponeret som ét stort rum med loft til kip og fritlagte bjælker.
OBS! SUPER LAV VARMEUDGIFT.
Kontakt os for en nærmere præsentation.